Stearinlys er fantastisk. Det er hyggeligt og romantisk at tænde nogle stearinlys, men som du nok lærte af din mor skal man passe på. Her kigger vi på nogle af de ting, man skal være opmærksom på, når man tænder stearinlys.
Gå aldrig fra tændte stearinlys
Du har nok hørt din mor/far sige det – men alligevel – nu kommer det igen. At gå fra tændte stearinlys er utrolig dumt, fordi det medfører en unødvendig risiko. F.eks. kunne noget fra din væg falde ned i stearinlyset, så der pludselig går brand i hele lejligheden. Selvom risikoen kan virke minimal, så lad være alligevel.
Lad være med at have tændte stearinlys mens der er alkohol i blodet
Det siger sig selv – hvis man har alkohol i blodet, så kan det være farligt at have levende lys. Hvis man ”pludselig” vælter ind i lyset, kan der opstå brand.
Stabilt underlag
Sørg for at lyset står på et fast grundlag. Jeg har flere gange set folk stille lysene på optimistiske underlag som kunne falde til den ene eller anden side – lad være med det. Sørg for at lyset ikke kan rokke sig ud af stedet.
Luft ud bagefter
Stearinlys giver et lidt sjovt indeklima, så sørg for at luft grundigt ud bagefter.
Hold børnene væk
Børn elsker stearinlys. Det er desværre bare en virkelig dårlig cocktail – sørg for at børnene aldrig kommer i nærheden af det. Det kunne jo være et sjovt stykke legetøj.