Prisen for el – hvad koster el hver måned?

Som udeboende, har man typisk en computer, et TV, et køkken, lamper og en oplader til sin telefon mv. – det er altsammen apparater som bruger el. Desværre er el ikke gratis, og det skal man være klar over.

Prisen på el svinger fra kommune til kommune, fra elselskab til elselskab og tid til anden. For simpelthedens skyld, så siger man at det koster ca. 2 kroner pr. kWh.

Hvad betyder kWh?

Udtrykket kWh, betyder kilo Watt time. Ethvert elektrisk apparat bruger en mængde watt, også kaldt effekten. Vi skal derudover også huske at 1kW = 1000W.

For at få en ide om hvor meget el, som forskellige apparater bruger, så har jeg her hentet data fra DongEnergy.dk:

Brødrister600-1.000 watt
El-kedel1.500-2.000 watt
El-sparepære7 watt
Almindelig el-pære40 watt
Hårtørrrer1.200-1.500 watt
Køleskab100 watt
Mikrobølgeovn600-1.800 watt
TV70-120 watt
Radio10-100 watt
Computer100 watt
Strygejern800 watt
Barbermaskine15 watt
Vaskemaskine1.500-2.000 watt

Man behøver ikke være særlig skarp for at indse, at ens elregning pludselig kan løbe op i mange penge. Lad os sige, at du i løbet af en dag bruger en computer i 8 timer, har 2 almindelige el-pærer som kører i 4 timer og 4 spare-pærer som kører i 8 timer.

Så giver det samlet set på en dag:

  • 8x 100W = 800W
  • 2x 4x 40W=320W
  • 4x 4x 7x = 112W

I alt, uden at vi overhovedet har medregnet elapparater i køkkenet og vaskemaskine og tørretumbler, så giver det 1232W pr dag. Det er ca. 2,50 kroner pr. dag – og dermed 75 kroner om måneden. Et rigtigt elforbrug er meget større, da man også skal tage højde for de mange køkkenapparater, som bl.a. inkluderer køleskab, som kører døgnet rundt, samt TV, når mobilen skal oplades osv.

For rigtig mange ender elforbruget derfor på omkring 300-1000 kroner om måneden. Det kommer typisk an på lejlighedens/husets størrelse, og hvor mange man bor sammen, da det har en stor betydning for ens forbrug.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *