Det er et godt spørgsmål! Hvem vil du have til at transportere dine ting når du flytter? Og ikke mindst – hvad tillader økonomien? Er det forældrene der skal bestikkes, skal der hyres folk eller er du nødt til at bestikke alle vennerne med pizza og cola for at få deres arbejdskraft? Der findes forskellige muligheder som vi kigger nærmere på nu – den billigste løsning først:
Gør alting selv
Den her løsning er absolut den billigste da du ikke hyre professionelle flyttefolk til at tage ansvaret for din flytning.
Når du flytter selv skal du selv stå for at købe flyttekasser, pakke dem, arrangerer flyttebil, pakke bilen og køre af sted til den nye adresse. Det er selvfølgelig tilladt at spørge om hjælp hos forældre og venner. Det er dog god stil og give mad som tak for hjælpen så helt gratis er deres arbejdskraft heller ikke.
Hyr folk til at slæbe de tungeste ting
Du kan hyre en delvis flytte-selv service hos flyttefirmaerne hvilket er den billigste løsning hos flyttefirmaerne. Her lader du de stakkels flyttemænd slæbe og køre alle dine tunge ting mens du tager dig af de lettere flyttekasser. Med denne løsning skal du stadig selv købe flyttekasser og pakke ned.
Prisen er oftest beregnet efter antal timer og antal kørt kilometer.
Flyttefirmaet slæber og køre alle ting
Denne løsning kaldes en almindelig flytning og indebære at der bliver leveret flyttekasser til dig, tinge ting bliver flyttet uden du skal røre en finger og flyttekasserne bliver også hentet igen når du har pakket ud. Det eneste du behøver at tænke på er at pakke alle flyttekasserne.
Rør ikke en finger under flytningen
Her står flyttefirmaet for alt! Flyttekasser, emballering der beskytter dine ting under transporten, pakningen og selve flytningen. Om nødvendigt kan de også afmontere tv, pc, lamper m.m. og montere dem i din nye bolig. Det er luksusudgaven af flytningsmulighederne hvilket også kan ses på prisen. Nogle firmaer kan du også få til at male, tapetsere og gøre rent mod betaling.
TIP
Hvis du hyre et flyttefirma er det værd at tjekke om de er medlem af Dansk Møbeltransport Forening da det er din garanti for en profession flytning.