Ikke nok med at der skal betales husleje og el, så skal der også betales for vand. I løbet af en dag, forbruger man typisk mere vand, end man lige går og regner med. Man forbruger nemlig ikke kun vand når man vasker hænder eller drikker vand fra hanen. Man bruger også vand til mange andre apparater/handlinger såsom:
- Opvask / opvaskemaskinen
- Vaskemaskinen
- Toilettet
- Tørretrumleren
- Personlig hygiejne (børste tænder, osv.)
Hvis vi kigger på et normalt vandforbrug, hvor vi nu citerer DongEnergy, så vil det typisk se således ud:
Personlig hygiejne | 44 liter pr. døgn |
Toiletskyl | 33 liter pr. døgn |
Tøjvask | 19 liter pr. døgn |
Opvask/rengøring | 17 liter pr. døgn |
Mad/drikke | 9 liter pr. døgn |
Øvrigt | 8 liter pr. døgn |
Er man skarp til hovedregning, kan man hurtigt regne ud, at der i gennemsnit bruges 130 liter vand i døgnet. Det er for en normal person.
130 liter kan lyde af utrolig meget, men heldigvis bliver meget af vandet også genbrugt. Der er nemlig bygget systemer, så vandet kommer til rensning, og det kan bruges igen.
Betaling for vand
Når der betales for vand, måles det i kubikmeter. Vores 130 liter fra før, bliver derfor omregnet til 46m3 om året.
Gennemsnitsprisen for en kubikmeter vand er 50 kroner (det kan svinge en helt del).
Regner vi sammen, så bliver det:
- 46*50 = 2300kroner / året
- 2300 / 12 = 191,67 kroner / måneden
Så alt efter hvor meget vand der bruges, og hvilken pris man får, kan man regne med alt fra 150-300 kroner om måneden i forbrug til vand. Er man flere personer samlet i lejligheden, så bliver vandet billigere per person, da flere af tingene går fælles.
Den faktiske betaling for vand
Vand afregnes en gang om året, hvor betalingen også foregår. Som lejer tænker man dog ikke over det på samme måde, da der hver måned betales vand aconto, hvilket er et estimeret beløb. Hvis man har betalt for meget i forhold til ens faktiske forbrug, får man penge tilbage vandregnskabet gøres op, og har man betalt for lidt, får man en regning for det, som man mangler at betale.