Når der flyttes hjemmefra, så er det en rigtig god ide at få styr på økonomien. Der er mange udgifter som skal betales, og det er derfor vigtigt at sørge for, at der er penge nok på kontoen til at betale dem alle. Det er derfor vi laver et budget, for at få et overblik over alle indtægter og udgifter.
Lad os gennemgå begreberne indtægt og udgift:
Begrebet indtægt
En indtægt er penge som går IND på din konto. Det kan være i form af løn fra arbejde, SU, børnepenge, iværksætterprojekter osv.
Begrebet udgift
En udgift er penge som går UD af din konto. Det vil sige, at når de er brugt, så har du altså færre penge på kontoen.
Når man taler om udgifter, så er det vigtigt at skelne imellem:
- Engangsudgift
- Løbende udgift med betaling hver måned, kvartal eller år
Engangsudgift vs. løbende udgift
Når man går ud og køber noget, så er det enormt vigtigt at skelne imellem engangsudgifter og løbende udgifter.
En engangsudgift er en udgift som tager penge ud af din konto en enkelt gang. Når beløbet er betalt, er der derfor ikke flere udgifter forbundet med købet.
En løbende udgift er noget som kommer igen, f.eks. udgifter som trækkes fra din konto hver måned.
Noget de fleste der flytter hjemmefra ønsker at have, er Internet og en TV-pakke. Det er jo “kun” 229 kroner om måneden for Internet, og 299 kroner for den store TV-pakke.
Men når du køber et sådan abonnement, så ender det ofte med, at du har det i flere år. Har du det i f.eks. 2 år, så kan det pludselig godt løbe op:
Internet: 229*24=5.496 kr
TV-pakke: 299*24=7.176 kr
Total: 5496+7176=12.672kr!
Hvad der startede med at ligne et uskyldigt beløb, kan derfor ende med at blive en stor sum penge. For 12.672 kroner kan der altså købes rigtig mange ting. Man kan derfor overveje, om man han data nok på mobilen, til at lave internetdeling, eller om man blot bør have et par streamningtjenester fremfor en TV-pakke, for at spare nogle penge.
Budgettet
I et budget, skrives der først INDTÆGTER. Her vil studerende have deres SU, imens dem som har arbejde, har en løn (husk at udfylde dine indtægter EFTER skat).
Derfor skrives der eksempelvis:
INDTÆGTER:
Arbejde: 15.000 kroner
Nu skal du skrive ALLE de løbende udgifter. Det er alt fra husleje, el, vand, telefon, internet, fitness, tv-pakke, forsikring og alle de øvrige ting som der købes hver måned. Det kan eksempelvis se ud som følgende:
UDGIFTER:
Husleje: 5.500 kroner
El og vand: 750 kroner
Telefon: 300 kroner
Internet: 229 kroner
Fitness: 269 kroner
Månedskort: 650 kroner
TV-pakke: 299 kroner
Forsikring: 150 kroner
I ALT: 8.147 kroner
RÅDIGHEDSBELØB: 6.853 kroner
Dit rådighedsbeløb er det du har tilbage til mad, tøj, gaver, møbler, elektronik, tandlægebesøg osv. Det er altså alle de penge, som du bruger til daglig. Hertil vil mange også gøre sig klogt i at lægge nogle penge til side på en opsparing.
Et budget er med til at give et overblik over din økonomi. I dette tilfælde har vi en person, som har mange penge tilovers, da personen får en rigtig god løn, har en billig husleje og samtidig ikke har noget lån. Personen har ikke bil, hvilket ville ændre budgettet betydningsfuldt.
Et budget som har meget mindre overskud er, desværre, normalen.
Held og lykke med dit budget.