Ulemperne ved at flytte hjemmefra

Der er ikke rene fordele ved at flytte hjemmefra. Det er selvfølgelig nemmere at bestemme, hvornår du skal spise, hvornår du ikke må larme mere (emsige forældre!) og alle disse ting, men der er nogle ting som bare ikke er de samme når man et flyttet. Her gennemgår vi dem.

Madlavning – ja, det laver ikke sig selv

Du er selv nødt til at lave mad. Mor og far har igennem mange år lært at få mad til at fremstå simpelt, men i starten tager det altså noget tid. Og da du hurtigt bliver træt af en kedelig rugbrøds mad, så skal der også afsættes noget tid til madlavning.

Rengøring

Da jeg først flyttede hjemmefra, undervurderede jeg rengøring enormt. Jeg tænkte, at det nok ikke var så vigtigt, og støvsugede én gang om måneden. Efter et halvt års tid begyndte der samtidig at komme en ret klam lugt på mit kollegieværelse. Det var først da jeg fik gjort ordentligt rent og virkelig fået renset i bund kollegieværelset blev godt igen – der var så meget støv og andre beskidte ting overalt. Hertil kom at jeg havde et elendigt indeklima.

Husk rengøringen!

Ting skal repareres

Når ting går i stykker, så skal de fikses. Ofte er farmand god til dette, men det sker bare ikke når man er flyttet. Forleden havde min kæreste og jeg et lille problem – dørhåndtaget faldt ud af vores toiletdør. Ikke nok med det, var der tale om et porcelænsdørhåndtag som derfor gik i stykker, da det faldt på gulvet. Det laver ikke sig selv – det skal laves!

Mange nye udgifter

Der er mange udgifter når man først flytter… Tænk på:

  • Licens
  • Ulykkesforsikring
  • Indboforsikring
  • Internet
  • Mad
  • Udgifter til vaskemaskine og tørretumbler
  • Printer + patroner + papir
  • Olie til din cykel
  • Osv…

Der er MANGE udgifter som far og mor ellers har sørget for. Det er dyrt at være i live.

Socialt

Når man bor hjemme har man altid nogle man kan snakke med. Selvom man ikke nødvendigvis ser sin mor og far som ens bedste venner, så er det alligevel nogle man altid kan komme til og få snakket med ting om.

Bor du alene bor du alene. Her er det en god ide at have nogle venner at komme til, fordi det ellers kan blive ret ensomt.

Generelt set – der er ulemper ved at flytte hjemmefra. Men der skal ikke være nogen tvivl – det giver også en fantastisk frihed. Jeg kan kun anbefale at hoppe ud i det, men vær opmærksom på det ikke er rene fordele.

Leave a comment