Anbefalede madvarer altid at have

Der er nogle forskellige madvarer som der ALTID er en god ide at have liggende derhjemme. De fleste hjem har f.eks. altid hvedemel og sukker, hvilket er to vigtige madvarer der bruges i mange hjem og til mange ting. Hvilke madvarer der præcis er behov for i det enkelte hjem kan variere – men i denne artikel kigger vi på de mest normale.

Generelt

  • Ris
  • Pasta
  • Hvedemel
  • Flormelis
  • Sukker
  • Hakkede tomater
  • Bouillon terninger
  • Olie

Hvis du kunne finde på at bage

  • Bagepulver
  • Natron
  • Gær

Krydderi

  • Salt
  • Peber
  • Oregano

Øvrige

  • Toiletpapir
  • Køkkenrulle
  • Stanniol eller madpapir

Alle disse danner et godt fundament for dit køkken. Ved at have alle disse ting, har du nemlig basis tingene for mange retter. Det er utrolig rart, da der så ikke skal købes særlig mange ting ind til hver ret.

Samtidig har alle disse en lang holdbarhedsdato, og kan ofte holde sig i op til 1-2 år (dog med undtagelser – kig på mindst holdbar til).

At flytte hjemmefra kan medføre mange bekymringer – især unødige!

Hvordan er det lige man læser en vaskeanvisning, gør rent, laver (god) mad, får husket at handle ind og alt det andet der også skal ordnes, nu hvor mor ikke længere er der til at klare alting for dig.

Sørg for at strukturere din hverdag inden du flytter. Lav en plan for hvornår du vil gøre hvad. Det kan virke enormt plat, men fordelen er, at du altid ved, at du har nok mad i køleskabet, rent tøj og et hjem der er nogenlunde fri for støvmider og andet skidt.

Et forslag kan være, at du f.eks. beslutter dig for, at du hver onsdag handler ind på et bestemt tidspunkt osv.

Her er et uge skema, du kan bruge som inspiration:

Mandag: Handle basis varer som mælk og brød
Tirsdag: Støvsuge hele hytten
Onsdag: Vasketøj
Torsdag: Lægge madplan for næste uge
Fredag: Handle basisvarer igen
Lørdag: Slappe af
Søndag: Slappe af

At have en struktur sikrer, at du ikke skal tænke over hvornår du gør hvad, hvilket frigiver mental plads i hovedet. Dette vil give dig et overskud, og du vil få klaret dine opgaver hurtigere.
Du kan også have nogle ting, som kun skal gøres en gang om måneden. Det kunne være:

  • Vaske gulv
  • Handle stort ind (få lagt kød i fryseren og handlet ind af mel, olie ect.)
  • Støve af

Hvad er et kollegium / kollegie?

Et kollegium (også stavet kollegie) er et en boligtype, som er meget populær for studerende. Det skyldes at det ofte er den billigste måde at leve ud på.

Et kollegium er ofte nogle små værelser med eget tilknyttet toilet, på ca. 10-25 m2 (mange steder er kollegieværelserne 12m2). Hertil er der et fælleskøkken, hvor man er 10-20 forskellige værelser der deler dette køkken. Dog er der også nyere kollegier, som har eget køkken.

Det fede ved et kollegium er at det er yderst socialt. Man møder en masse venner, og der er meget socialt liv på et kollegium. Der er mange steder ofte fester, og man kan ikke undgå at have det sjovt hvis man selv søger det.

En af ulemperne ved et kollegium er at der kan være en del larm. Dette kan skyldes, at der er mange unge samlet på et sted. Dog har langt de fleste kollegier husordener der fokuserer meget på minimering af støj.

Huslejen for et kollegium varierer meget, de ligger ofte fra 1500-3000 DKK om måneden, alt efter hvor luksuriøst man vil have det. Det er samtidig også billigere at studere i byer som Esbjerg og Odense, fremfor København og Aarhus.

Skimmelsvamp – hvad gør jeg?

Skimmelsvamp er nogle små svampe, som kan forekomme i boliger. De skal tages yderst alvorligt, da der er stor chance for at blive syg hvis man får det.

Først og fremmest – hvad pokker er skimmelsvamp?
En skimmelsvamp er som sagt en lille svamp. Den lever af organiske materialer, som f.eks. kunne være tapet, lim, maling og lignende som er i bygninger. I naturen lever de af blade – her er de dog ikke det store problem.

Disse svampe skal have et fugtigt miljø, da de ellers dør. Når luftens indhold af vanddamp overstiges 70 %, så kan svampene leve.

Hvad betyder det for mig?
Det betyder at du skal være opmærksom på hvor højt en luftfugtighed du har i huset. Det er meget vigtigt at lufte ud minimum 2-3 gange om dagen. Ja, det er koldt om vinteren – men det giver et bedre ”indeklima”. Oversat til dansk betyder det kort sagt bare at luften bliver mere behageligt og tør, hvilket gør at:

  • Du indånder friskere luft – det føles godt (ja ja, og en smule koldt)
  • Du minimerer chancen for skimmelsvamp

Hvad kan jeg gøre for at undgå skimmelsvamp?

Da svampen kun kan overleve når der er fugt, så skal man tænke sig lidt over hvor i lejligheden der er fugtigt. Det er ofte i badeværelset og køkkenet, hvilket man skal være opmærksom på. Det er derfor vigtigt at lufte ud efter at man har været i bad og efter man har lavet mad.

Hvis du hænger høj til tørre indendørs (undgå dette så vidt muligt), så sørg for at luft grundigt ud. Ellers forøger du chancen for skimmelsvamp.

Hvorfor skulle jeg overhoved være nervøs for skimmelsvamp?

Jo – nu skal du høre. Hvordan lige netop du reagerer vides ikke, da det er ret individuelt. Generelt siges det at skimmelsvamp kan har følgende konsekvenser:

  • Ofte hovedpine
  • Meget træthed
  • Åndedrætsbesvær
  • Allergi symptomer
  • Ekstra meget kløen
  • Næsen løber meget over en periode

Ofte kan disse opstå uden at man helt forstår hvorfor. Ingen af disse er særligt rare, så der er en god grund til at tage skimmelsvamp seriøst.

Hvordan ved jeg om boligen har skimmelsvamp?

Svampene er nogle pletter som enten kan være hvide, brune, sorte eller grønne. Disse pletter kan komme mange steder: Møbler, vægge, loft, gulv osv. De forekommer selvfølgelig steder hvor der enten har været eller er meget fugt.

Problemet er at disse pletter også kan være bag vægen så du ikke kan se dem. Så længe du ikke har et eller flere af problemerne omtalt i ”Hvorfor skulle jeg overhoved være nervøs for skimmelsvamp” behøves du ikke være så bekymret.

Hjælp! Jeg har skimmelsvamp

Kontakt din udlejer! Det er vigtigt at du tager fat i dem hurtigst muligt.

Du kan også selv gå i gang med at fjerne skimmelsvampen, men det er dog en mere besværlig proces. Der er en grund til at mange firmaer specialiserer sig i dette og tager større beløb for det.

Hvor ofte bør du gøre rent?

At gøre rent er en af de herligheder som der følger med, når man flytter hjemmefra. Nu hvor mor ikke følger med, betyder det nemlig at der skal støvsuges, støves af og der skal vaskes tøj osv.

Et spørgsmål som mange, især drenge, spørger om er: “Jamen – hvor ofte bør jeg så gøre rent?” Lad os kigge på hvad man ”bør” og hvad du realistisk set ”bør gøre”.

Det optimale
Det optimale er det, du bør gøre. Det sikrer, at der er sundt at leve i boligen, og du ikke får alle mulige former for allergi pga. for meget støv. Samtidig dufter lejligheden også bedre.

  • Støvsugning hver 3. dag
  • Grundig rengøring (tørre støv af, støvsugning, klud hen over overflader, vaske toilet) hver uge
  • Rengøring i bund hver måned (alt du har vaskes igennem – også under sengen, bagerst i køleskabet og under puderne i din sofa)

Realistisk set…
Jeg ved godt at ovenstående ikke sker for alle – især for drenge. Jeg skal være ærlig, det var absolut heller ikke sådan det hang sammen, da jeg boede ude første gang. En mere realistisk løsning er følgende:

  • Støvsugning hver uge. Tag det værste på gulvet
  • Hver måned bruger du 1-2 timer på rengøring: Tør støv af, tag en våd klud hen over overflader, vask toilettet osv.
  • Hver 3. måned kan du vaske i bund. Tag sengen ud og støvsug under den, fjern alt mad fra køleskabet og rens det og sørg for alt bliver vasket

Hvorfor skal jeg overhovedet gøre rent? Udover at det gør, at du kan invitere familie og venner hjem, uden det er pinligt ulækkert, så er det også godt for dit helbred at leve i en ren bolig. Det nedsætter bl.a. risikoen for allergi væsentligt.

Du skal selv leve i boligen, og når alting er rent, er det bare mere behageligt at være til stede. Derfor – som minimum – bør du følge rådene under ”Realistisk set”.

Husk at lufte ud i din bolig

Chancen for at du ikke lufter nok ud i din bolig er ret stor – hele 76 % gør det ikke nok. Hvor ofte lufter du ud i din bolig? Hvis svaret er mindre end 3 gange om dagen, så bør du lige læse med her.

Der er mange grunde til at lufte ud:

  • Luften bliver mere frisk, hvilket gør du ikke bliver lige så døsig og træt
  • Du nedsætter risikoen for husstøvmider væsentligt. Disse er et stort problem for allergikerne
  • Du nedsætter risikoen for skimmelsvamp

Samtidig med der altså er nogle helbredsmæssige ting der gør at det er en god ide at lufte ud, så bliver din lejlighed også langt mere lækker og behagelig at være i.

Det eneste du skal gøre er at lufte ud minimum 3 gange om dagen – åben vinduer og døre og få frisk luft ind i ca. 5 minutter. Ja – det kan være utrolig koldt om vinteren, men det er en rigtig god ide at gøre.

Skal jeg slukke radiatoren hver gang?
Det er der absolut ikke behov for. I modsætning til hvad de fleste tror, så koster det meget lidt energi at lufte ud. Da det kun er luften som udskiftes, og ikke møbler væg og gulv, så bliver der hurtigt varmt i boligen efter man har luftet ud. Så hold bare radiatoren kørende imens du lufter ud.

Budget for studerende

At være studerende og samtidig få en økonomi til at hænge sammen kan være en rigtig sjov udfordring. For at være helt ærlig: det kan være utrolig svært.

I den her artikel kigger vi på nogle forskellige budgetter og diskuterer indkomst og udgifter. Det antages at du studerer på en videregående uddannelse og er udeboende.

Din indtægter

SU:
Som studerende er det begrænset med indtægter. Du er heldig at bo i Danmark og kan trække SU. I 2012 er satsen for udeboende studerende 5662 DKK / måneden. Du skal være opmærksom på at det er FØR skat, hvilket vil sige du får mindre udbetalt. Det kan variere fra person til person alt efter dine skatteforhold (arbejde, øvrigt indkomst osv.) hvor meget du får udbetalt, men regn med ca. 4800 DKK / måneden.

Studiejob:
Medmindre du får et arbejde, så skal du leve af din SU. Da de fleste studerende starter uden arbejde, er det ret hårdt at leve for dette i starten. Får du et arbejde kan du regne med en timeløn på 100-140 kroner i timen, alt efter hvor godt betalt et job du finder. Regner du så med at arbejde i 10-15 timer om ugen, giver det en indtægt på ca. 6000 DKK om måneden – FØR skat. Det vil blive ca. 3800 DKK / måneden efter skat.

Dine udgifter

Husleje:
Bor du på kollegium vil dette ca være 2500 DKK / måneden. Bor du i lejlighed kan det nemt blive 4-5000 DKK / måneden.

Madbudget:
Min erfaring er, at mange studerende klarer sig for ca. 900-1200 DKK / måneden. Det giver dog ikke plads til festmåltider og sushi – her snakker vi pasta, grøntsager, kylling og aftensmad hos mor og far til tider. Hvis du vil leve mere normalt kan du nemt sætte 2000 DKK / måneden her. Vil du spise ude ofte, så skal du satse på at arbejde *MEGET*.

Ulykkesforsikring:
Hvis du kommer slemt til skade, vælter 50 dyre vine eller kommer ud for ulykker – så er det en virkelig god ide at få en ulykkesforsikring. Regn med 90 DKK / måneden.

Mobilabonnement:
Alt efter dine behov, kan denne post variere meget. Jeg sætter 200 DKK / måneden af til denne post.

Internet:
Heldigvis har de fleste kollegier internet medregnet i huslejen. Hvis det ikke er tilfældet skal du påregne 150-200 DKK / måneden.

Studiebøger:
Du skal have studiebøger, da det er et krav i de fleste fag. Alt efter hvilket studie og semester du skal i gang med, kan det blive rigtig dyrt eller billigt – min erfaring er dog ofte det kommer op på ca. 1500 DKK for bøger pr. semester. Det bliver altså 250 DKK / måneden.
(Bemærk: Ofte er humanistiske uddannelser væsentligt dyrere end tekniske uddannelser – der er dog masser af undtagelser)

Lad os regne sammen

Situation uden studiejob (og Internet er en del af huslejen):
Indtægt: 4800 DKK / måneden
Udgifter: 2500 DKK + 1200 DKK + 90 DKK + 200 DKK + 250 DKK = 4240 DKK / måneden
Tilbage: 560 DKK / måneden

De 560 DKK er hvad du har tilbage til transport, byture, øl, sjov, møbler, gaver, film, dates, online abonnementer og hvad du ellers bruger dine penge på. Dette er vel og mærke, hvor du lever meget skrabet. Her har du et 12m2 stort kollegieværelse, billig mad og en lav telefonregning. Det er altså ikke luksus.

Situationen med studiejob ser dog bedre ud:
Indtægt: 4800 DKK + 3800 DKK / måneden
Udgifter: 4240 DKK / måneden
Tilbage: 4360 DKK / måneden

Her er der væsentligt flere penge tilbage at leve for. Det gør, at du til tider har råd til sushi og fest engang i mellem.

Hvad med SU lån?
Jeg vil aldrig anbefale at tage et SU lån til almindeligt forbrug. Selvom det er et billigt lån, så er det ikke optimalt at starte livet med et lån. Jeg har aldrig mødt nogle som efter deres uddannelse var glad for dette lån.

Du kan læse mere om SU lån her: http://www.su.dk/SULaan/Sider/default.aspx

Kan jeg leve hardcore og slippe for at arbejde?
Velkommen til de studerendes verden. Min erfaring er at en stor procentdel simpelthen vælger at leve utrolig hardcore og sparer en masse penge.

Lad os kigge på hvad du kan slippe for ved at spare…

  • Husleje? Den slipper du ikke for. Hvis du gerne vil bo ude, så er der ikke så meget at gøre ved den.
  • Mad? Jeg har set folk leve for 4-500 DKK / måneden, men det kræver man lever utroligt sparsomt.
  • Mobil? Lad være med at hav fri SMS og fri data, og sørg for andre ringer dig op. Jeg har set mobil forbrug ned til 50 DKK / måneden.
  • Studiebøger? Lån bøgerne fra nogle fra årgangen over dig. Du kan også spare penge ved at købe dem brugt, eller prøve at finde dem på Internettet.

Ved at leve på denne meget sparede måde – så kan du sagtens tjene mange penge på at leve af SU.

Det handler meget om hvilken livsstil du vil have imens du studerer.

Jeg føler mig ikke hjemme i min nye lejlighed

Hvis man efter at have flyttet i lejlighed, eller i kollegie, står med følelsen af, at man ikke helt føler sig hjemme, hvad kan man så gøre?

Først og fremmest er det ikke nogen nem løsning, men lad os gennemgå de valg som du har.

Find nogle flere venner

En af de største årsager til at man ikke føler sig hjemme, er manglen på gode venner. Hvis man lige er flyttet, især hvis det er langt væk, så er det måske begrænset med venner. Det kan derfor være en rigtig god ide at finde nogle flere venner.

Hvordan gør man så det? En af de bedste måder at finde nye venner på, er ved at dyrke en hobby. Det kunne være at gå til dans, badminton, kampsport eller en anden sport hvor man møder en masse nye mennesker.

En helt anden, og mere kreativ vej at gå, er at bruge datingsites. Der kan man finde en masse nye venner, men man skal dog gøre det mere tydeligt, at man ikke nødvendigvis leder efter en kæreste.

Giv det en chance

Hvis du lige er flyttet ud, så kan det godt være svært i starten. Nogle er rigtig glade for at have flyttet, og nyder det fra dag et. Hvor det for andre er en lidt længere proces.

Det er derfor en rigtig god ide at give det med at have flyttet en chance. Hvis du efter et par uger tænker, at det ikke lige er dig, så prøv at giv det tid, og skab dig en hverdag først.

Det du fokuserer på vokser

Hvis du konstant fokuserer på, hvor kedeligt du har det, eller hvor meget du hader din lejlighed – så vokser det i dit hoved. Det som du fokuserer på i løbet af en uge, kommer også til at fylde mere og mere i dit hoved. Det er derfor en rigtig god ide at fokusere på de positive ting, i stedet for hvor meget du hader din nuværende situation.

Flyt

En oplagt mulighed er selvfølgelig også at flytte. Det er dog ofte en lidt mere besværlig proces. Ikke nok med der typisk er 3 måneders opsigelse på lejligheder, så skal alle dine møbler og inventar også flyttes. Det er enten super besværligt eller dyrt hvis man vælger et flyttefirma.

Man er nødt til at spørge sig selv først: Hvorfor er jeg ikke tilfreds med mit nye hjem? Hvis det handler om beliggenheden, eller at lejligheden er ved at falde sammen, så er der nok noget om det. Hvis det derimod handler om alt muligt andet – så er du nødt til at spørge dig selv, om det i virkeligheden er en flytning der skal til?

Man skal huske på at ”aben flytter med”. Det vil sige at hvis du f.eks. synes det er virkelig kedeligt at bo ude, så nytter det ikke nødvendigvis noget af flytte land og rige rundt. Aben flytter med – dvs. at problemet flytter med.

Stå op om morgenen

For nogle er det måske en overraskelse – men mor flytter ikke med så hun kan vække dig om morgenen. Du skal derfor – selvfølgelig – selv stå op om morgenen? Men spørgsmålet er så bare – hvordan gør du lige det?

Masser af vækkeure

En meget oplagt måde at komme op om morgenen er at bruge en MASSE vækkeure. Ofte har jeg brugt 3 forskellige vækkeure, som sørger for at jeg kom op. Det er oplagt at bruge mobilen også nogle forskellige små alarm klokker som du har.

Sørg for at stille disse vækkeure langt væk fra sengen. Hvis du kun bruger din telefon og har den i sengen, så er det alt for nemt at snooze videre.

Planlæg dagen i forvejen

Det kan være svært at hoppe ud af sengen hvis du ikke har en konkret ”to do plan”. For mange er det ret klart hvad man skal om morgenen – Afsted til arbejde eller studiet.

Men hvis det er sådan at du ikke skal møde om morgenen, så er det en fremragende ide at have en klar to do plan. Det gør at du har noget at stå op til. Du kan eventuelt sørge for at det første du skal om morgenen er noget utrolig spændende, så du har noget sjovt at stå op til.

Planlæg noget vigtigt tidligt på dagen

En af de mest effektive måder at komme op på, er at have noget man SKAL. Til daglig kan de fleste komme nemt op da der er skole, job og lignende – men hvis man f.eks. laver en aftale med at man skal mødes med en kl. 9 om morgenen, så er sandsynligheden for man sover over sig væsentligt mindre.

Læg et vækkeur på badeværelset

Da mange går i bad som det første om morgenen, så er det oplagt at lægge et vækkeur i badet. Så er det næsten nemmere at hoppe i bad, end at gå i seng igen. Især fordi det nu er lidt koldt når du alligevel er kommet op – så kan du lige så godt få dig et varmt bad og vågne.

Åben vinduerne som det første

Så kommer der frisk luft ind – du bliver friskere ved hjælp af noget frisk luft.

Læg tøjet klar

Hvis du lægger tøjet klar fra om morgenen – og lægger det tæt på sengen – så er det oplagt at tage det på. På den måde går undskyldningen med ”jamen det er jo koldt” ikke – og du kommer i gang med dagen!

Sådan får du Internet

Når du er flyttet hjemmefra, så er Internet en af de vigtigste ting – hvordan kan man ellers tjekke Facebook og flytte-hjemmefra.dk?

Hvis du flytter på kollegium, så er du måske heldig, at der i forvejen er Internet. I nogle boligtyper er du heldig, at der er Internet som standard, og der skal du selvfølgelig ikke foretage dig noget. Du bør altid spørge din udlejer før du flytter ind, om der er Internet eller ej.

Men lad os antage at du ikke har noget Internet – hvad gør du så? Du må ud og købe noget.

I modsætning til for år siden har du 2 oplagte muligheder: Bredbånd og mobilt internet.

Bredbånd

Bredbånd er et fast Internet. Her får du en boks af din Internetudbyder, hvor du trækker Internet igennem et stik i vægen.

Der findes en lang række af bredbånd udbydere, f.eks. : Fullrate, TDC, Skyline, Telenor, Telia og mange andre. Hint: Søg efter Bredbånd på Google for at finde muligheder.

Som normalperson der bare surfer, ser YouTube videoer og lignende – så har du ikke behov for mere end 3-4 mbit download (mbit er det som firmaerne reklamerer med – hvilket er et udtryk for hastigheden – jo større jo hurtigere) og 0.5 mb i upload.

Hvis du streamer film fra Internettet og downloader en masse, så vil en 10-20 mbit i download være at foretrække.

Alt i alt kommer du til at betale 50-300 DKK / måneden alt efter hvad du har behov for.

Mobilt bredbånd

I dag er der også mulighed for mobilt bredbånd. Det er en lille USB nøgle du får tilsendt, hvor du uden ledning og andet kan tilgå Internettet.

Der findes en masse udbydere af mobilt brebånd, f.eks.: Oister, CallMe, 3, Telenor, Telia og mange flere

Hvor hurtig en løsning du skal bruge, kan du se under bredbånd forklaringen. For de fleste vil en løsning med 3G være fint – bare vær sikker på at det dækker i det område du bor. Telia har introduceret en 4G løsning, som kort sagt betyder meget hurtigt Internet. Det er klart en spændende løsning som virker hurtigt.

Alt i alt kan du komme til at betale alt fra 50-500 DKK / måneden.

Hvad med trådløst Internet?

Trådløst Internet er som sådan ikke noget du køber. Som udgangspunkt kan du kun få trådløst via en bredbånds løsning. Her skal du bare sørge for at få en trådløs router, hvilket ofte følger med når du bestiller Internettet. Ellers kan du foretage en Google søgning efter ”Trådløs router”.

Du kan også søge efter ”Mobilt bredbånd router” og finde en løsning, hvor du samtidig med, at du bruger det mobile bredbånd, også får trådløst Internet.