Flytte-Hjemmefra.dk

Stearinlys er fantastisk. Det er hyggeligt og romantisk at tænde nogle stearinlys, men som du nok lærte af din mor skal man passe på. Her kigger vi på nogle af de ting, man skal være opmærksom på, når man tænder stearinlys.

Gå aldrig fra tændte stearinlys

Du har nok hørt din mor/far sige det – men alligevel – nu kommer det igen. At gå fra tændte stearinlys er utrolig dumt, fordi det medfører en unødvendig risiko. F.eks. kunne noget fra din væg falde ned i stearinlyset, så der pludselig går brand i hele lejligheden. Selvom risikoen kan virke minimal, så lad være alligevel.

Lad være med at have tændte stearinlys mens der er alkohol i blodet

Det siger sig selv – hvis man har alkohol i blodet, så kan det være farligt at have levende lys. Hvis man ”pludselig” vælter ind i lyset, kan der opstå brand.

Stabilt underlag

Sørg for at lyset står på et fast grundlag. Jeg har flere gange set folk stille lysene på optimistiske underlag som kunne falde til den ene eller anden side – lad være med det. Sørg for at lyset ikke kan rokke sig ud af stedet.

Luft ud bagefter

Stearinlys giver et lidt sjovt indeklima, så sørg for at luft grundigt ud bagefter.

Hold børnene væk

Børn elsker stearinlys. Det er desværre bare en virkelig dårlig cocktail – sørg for at børnene aldrig kommer i nærheden af det. Det kunne jo være et sjovt stykke legetøj.

Når du flytter, så er det meget vigtigt at melde flytningen til folkeregisteret – dette er lovpligtigt. Heldigvis er det simpelt at melde flytning, men det er noget man skal huske. Det skal gøres tidligst en måned før din flytning og senest 5 dage efter din flytning ellers kan du få en bøde.

For at melde flytning skal du gå ind på borger.dk. Før i tiden kunne det også gøres via brev, men i dag kræves det du gør det online.

Du skal bruge NemID for at melde flytningen – så det skal du sørge for at have på forhånd.

Meld flytning online:
https://www.borger.dk/Selvbetjening/Sider/fakta.aspx?sbid=8674

Værd at vide

Fra du har meldt flytning, kan der gå op til 2 uger før dine oplysninger kan ses i CPR-registret på Min Side.

C/o-adresse hvad er det?

Står dit eget navn ikke på døren når du flytter ind hos en ejer eller lejer, har du pligt at oplyse navnet på den, du bor hos i feltet ‘Hos (c/o betyder “Care of”)’.
Alt afhængig af kommunens procedure kan du risikere, at din sambo skal bekræfte, at det er sandt du bor – dette er for at minimere chancerne for snyd.

Din adresse kan ændres af folkeregistret

Har folkeregistret dig mistænkt for at opgive en falsk adresse, kan de igangsætte en undersøgelse om din oplyste adresse er sand. Hvis de kan bevise, at du bor på en anden adresse end oplyst til folkeregistret eller du nægter at ændre din adresse, så kan de ændre den – så sørg for at have din korrekte adresse oplyst.

Flyttehælp til arbejdssøgende

Når du er tilknyttet et jobcenter som arbejdssøgende, så er der måske hjælp at hente i forbindelse med din flytning. Tag kontakt til jobcenteret i den kommune du fraflytter for at høre om dine muligheder for at få hjælp.
Du skal være opmærksom på, at det er forskelligt fra kommune til kommune, om de er behjælpelige.

Lægeskift ved flytning

Når du flytter er det gratis at skifte læge, og du får kvit og frit tilsendt et nyt sygesikringskort. Dette er gældende når du flytter mere end 15 km væk fra din tidligere bopæl.

Hvis du ønsker at have en læge der bor længere væk end 15 km. skal du have lægen til at udfylde en blanket, som gives til den kommune du bor i. På blanketen giver lægen sit samtykke til at han/hun gerne vil have dig som patient. Hvis det drejer sig om København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommune er afstanden dog kun 5 km. før dette er gældende.
Du kan altid skifte læge senere så koster det bare 205 kr (2020).

Flytning til udlandet

Hvis du flytter til udlandet er der nogle ting der er værd at være opmærksom på. Bl. a. skal du være opmærksom på om du kan beholde din folkeregisteradresse.

Flytning i under seks måneder

Når du er udrejst i 6 mdr. eller under kan du beholde din folkeregisteradresse, hvis du ikke låner, fremlejer eller udlejer din bolig i mellemtiden. Det betyder at du i hele perioden skal have fuld rådighed over din danske bolig. Har du rådighed over din bopæl i noget af tiden mens du er væk, kan de enkle kommuner gå ind og lave en vurdering af din sag, og de afgør så, om du kan stadig kan være registreret med en dansk bopæl.

Udlandsflytning skal oplyses

Før du drager af sted på dit udenlandseventyr skal du huske at melde flytning i den kommune du bor i. Når du har meldt din flytning til udlandet registreres du som udrejst i CPR-registret.

Sygesikring i udlandet

Flytter du til udlandet med henblik på at arbejde, og du ikke længere har en dansk bopæl, er du ikke tilknyttet folkeregistret længere. Det betyder, at du ikke har en social sikring i Danmark mere. Dit gule sygesikringsbevis skal afleveres til den kommune du sidst boede i inden flytningen. Hvis du tager på ferie i Danmark, skal du være opmærksom på, at du ikke bare kan gå til lægen som du hidtil har været vant til.

Når du flytter til udlandet er det en god idé at følge op på reglerne for sygesikring i det pågældende land. Nogle lande har et skattefinansieret system som det danske, mens andre lande forlanger at du køber dig en sygeforsikring selv.

At leje en lejlighed er for mange den nemmeste og bedste måde at finde bolig på. Her slipper man for at købe boligen, og samtidig kan man på forholdsvis kort tid komme af med den igen (der er ofte en opsigelse på 3 måneder).

Hvad mange unge mennesker så ofte glemmer, er at det ikke er billigt at bo til leje – i hvert fald ikke i nærheden af København.

Lejligheder findes i alle former og typer, og selvfølgelig også priser. Forvent dog at næsten lige meget hvad du gør, ender du op i 3500-5500 DKK / måneden – medmindre du bor et godt stykke udenfor storbyerne. Hertil kommer et depositum som ofte er 2-3 gange din husleje, hvilket hurtigt kan blive dyrt. Dette beløb får du dog tilbage når du flytter ud, medmindre lejligheden er i dårligere stand. I så fald trækkes der beløb fra dit depositum.

Når du lejer en lejlighed skal du være klar over det ikke er din lejlighed. Du skal levere lejligheden tilbage til udlejeren, og du har derfor et ansvar overfor lejligheden. Du skal sørge for at den er i samme stand som du fik den – ellers kan du meget nemt miste dit depositum.

Når du lejer en bolig eller et kollegieværelse, så får du en lejekontrakt. Det er meget vigtigt at du læser den grundigt igennem og forstår den. Heldigvis er de fleste lejekontrakter lavet ud fra en standard lejekontrakt, så den ikke afviser sig så meget. De fleste lejere er fornuftige og ændrer ikke meget på det.

Vi gennemgår her standard leje kontrakten og diskuterer de enkelte punkter.

1. Parterne og det lejere

I dette afsnit beskrives de basale oplysninger såsom type lejlighed, adresse, størrelse, udlejer navn, lejer navn, areal og øvrige ting. Det er vigtigt at alle oplysninger er korrekte.

Der er ikke det store at være opmærksom på her.

2. Lejeforholdets begyndelse og ophør

Her er det vigtigt at bemærke dit opsigelsesvarsel. Normalen er at der er 3 måneders opsigelse – hvilket betyder at du ikke bare kan skifte lejlighed fra den ene dag til den anden.

Herudover er det vigtigt at være enige om hvornår lejen starter, hvilket defineres i dette punkt.

3. Betaling af leje m.v.

Her er det vigtigt at læse grundigt. Det er her du kan se hele din husleje, og hvad lejen udgør. Det er her om der vælges om der skal betales hver måned eller kvartal (normalen er hver måned).

4. Depositum og leje

Her kan du se hvor meget du skal betale FØR du flytter ind i lejligheden – også kaldet depositum. Den er ofte 2-3 gange din husleje, så hvis din husleje f.eks. er 5000 kr, så kan du opleve at du skal betale 15.000 kr før du overhoved er flyttet ind.

Depositum får du tilbage når du flytter ud, medmindre der er skader der skal rettes op på. Disse skader trækkes i så fald fra i beløbet. Digura har skrevet en god artikel om hvordan du sikrer at få mest muligt af dit depositum tilbage.

Her ser du så også hvad det totale beløb du skal betale før du flytter ind er.

5. Varme, vand og el

Her skal du være opmærksom på hvilken type varme, vand og el der er der er. Det er især hvis din kontrakt har ”Nej” på punktet ”Udlejer leverer vand til lejemålet” – så skal du have fat på din udlejer og høre hvad du kan gøre ved det.

6. Fællesantenner m.v.

Her skal du være opmærksom på om der er nogle fællesantenner og lignende. Hvis nej, så skal du selve sørge for TV kanaler.

7. Lejemålets stand ved ind- og flyflytning

VÆR OPMÆRKSOM! Her kan du miste rigtig mange penge. Mange mister meget af deres depositum fordi de ikke læser det her punkt igennem.

Hvis der er sat Ja i punktet ”Er det aftalt at legetøjet ved lejeforholdets ophør ligeledes skal afleveres nyistandsat”, så forventes det at der skal gøres grundigt rent og alt ser godt ud. Hvis lejligheden derfor ikke afleveres i denne stand – jamen så kan det blive en dyr fornøjelse.

8. Vedligeholdelse af lejemålet påhviler

Vær opmærksom på at hvis der står af lejer skal stå for den indvendige vedligeholdelse, så kan det samtidig blive dyrt. Hvis der skal laves nogle reparationer – så er det DIG som står for den.

9. Inventar

Her kan du se hvilket inventar som vælger med i lejligheden. Vær opmærksom på at de selvfølgelig stadigvæk skal være der når du flytter ud.

10. Beboerrepræsentation, husdyrforhold og husorden

Her er det vigtigt at lægge mærke til alle svarene. Hvis der f.eks. er sat Nej i Husdyr, så må du ikke have husdyr.

11. Særlige vilkår

Her skal du lægge mærke til alle mulige særlige regler der kan være. Der kan være specielle opsigelsesvarsler, specielle ting som der forventes du har styr på osv. Det vigtige er at dette læses igennem.

Helt generelt er den vigtigste pointe: LÆS lejekontrakten. På den måde kan du komme udenom de fleste problemer.

Det er et godt spørgsmål! Hvem vil du have til at transportere dine ting når du flytter? Og ikke mindst – hvad tillader økonomien? Er det forældrene der skal bestikkes, skal der hyres folk eller er du nødt til at bestikke alle vennerne med pizza og cola for at få deres arbejdskraft? Der findes forskellige muligheder som vi kigger nærmere på nu – den billigste løsning først:

Gør alting selv

Den her løsning er absolut den billigste da du ikke hyre professionelle flyttefolk til at tage ansvaret for din flytning.
Når du flytter selv skal du selv stå for at købe flyttekasser, pakke dem, arrangerer flyttebil, pakke bilen og køre af sted til den nye adresse. Det er selvfølgelig tilladt at spørge om hjælp hos forældre og venner. Det er dog god stil og give mad som tak for hjælpen så helt gratis er deres arbejdskraft heller ikke.

Hyr folk til at slæbe de tungeste ting

Du kan hyre en delvis flytte-selv service hos flyttefirmaerne hvilket er den billigste løsning hos flyttefirmaerne. Her lader du de stakkels flyttemænd slæbe og køre alle dine tunge ting mens du tager dig af de lettere flyttekasser. Med denne løsning skal du stadig selv købe flyttekasser og pakke ned.
Prisen er oftest beregnet efter antal timer og antal kørt kilometer.

Flyttefirmaet slæber og køre alle ting

Denne løsning kaldes en almindelig flytning og indebære at der bliver leveret flyttekasser til dig, tinge ting bliver flyttet uden du skal røre en finger og flyttekasserne bliver også hentet igen når du har pakket ud. Det eneste du behøver at tænke på er at pakke alle flyttekasserne.

Rør ikke en finger under flytningen

Her står flyttefirmaet for alt! Flyttekasser, emballering der beskytter dine ting under transporten, pakningen og selve flytningen. Om nødvendigt kan de også afmontere tv, pc, lamper m.m. og montere dem i din nye bolig. Det er luksusudgaven af flytningsmulighederne hvilket også kan ses på prisen. Nogle firmaer kan du også få til at male, tapetsere og gøre rent mod betaling.

TIP

Hvis du hyre et flyttefirma er det værd at tjekke om de er medlem af Dansk Møbeltransport Forening da det er din garanti for en profession flytning.

Der er ikke rene fordele ved at flytte hjemmefra. Det er selvfølgelig nemmere at bestemme, hvornår du skal spise, hvornår du ikke må larme mere (emsige forældre!) og alle disse ting, men der er nogle ting som bare ikke er de samme når man et flyttet. Her gennemgår vi dem.

Madlavning – ja, det laver ikke sig selv

Du er selv nødt til at lave mad. Mor og far har igennem mange år lært at få mad til at fremstå simpelt, men i starten tager det altså noget tid. Og da du hurtigt bliver træt af en kedelig rugbrøds mad, så skal der også afsættes noget tid til madlavning.

Rengøring

Da jeg først flyttede hjemmefra, undervurderede jeg rengøring enormt. Jeg tænkte, at det nok ikke var så vigtigt, og støvsugede én gang om måneden. Efter et halvt års tid begyndte der samtidig at komme en ret klam lugt på mit kollegieværelse. Det var først da jeg fik gjort ordentligt rent og virkelig fået renset i bund kollegieværelset blev godt igen – der var så meget støv og andre beskidte ting overalt. Hertil kom at jeg havde et elendigt indeklima.

Husk rengøringen!

Ting skal repareres

Når ting går i stykker, så skal de fikses. Ofte er farmand god til dette, men det sker bare ikke når man er flyttet. Forleden havde min kæreste og jeg et lille problem – dørhåndtaget faldt ud af vores toiletdør. Ikke nok med det, var der tale om et porcelænsdørhåndtag som derfor gik i stykker, da det faldt på gulvet. Det laver ikke sig selv – det skal laves!

Mange nye udgifter

Der er mange udgifter når man først flytter… Tænk på:

• Licens
• Ulykkesforsikring
• Indboforsikring
• Internet
• Mad
• Udgifter til vaskemaskine og tørretumbler
• Printer + patroner + papir
• Olie til din cykel
• Osv…

Der er MANGE udgifter som far og mor ellers har sørget for. Det er dyrt at være i live.

Socialt

Når man bor hjemme har man altid nogle man kan snakke med. Selvom man ikke nødvendigvis ser sin mor og far som ens bedste venner, så er det alligevel nogle man altid kan komme til og få snakket med ting om.

Bor du alene bor du alene. Her er det en god ide at have nogle venner at komme til, fordi det ellers kan blive ret ensomt.

Generelt set – der er ulemper ved at flytte hjemmefra. Men der skal ikke være nogen tvivl – det giver også en fantastisk frihed. Jeg kan kun anbefale at hoppe ud i det, men vær opmærksom på det ikke er rene fordele.

Når du lejer en bolig eller et kollegieværelse, så får du en lejekontrakt. Det er meget vigtigt, at du læser den grundigt igennem og sætter dig ind i de konkrete vilkår for dit lejemål. Heldigvis er de fleste lejekontrakter lavet ud fra en standard typeformular, så opsætningen ikke afviger væsentligt fra lejekontrakt til lejekontrakt.
Vi gennemgår her standardlejekontrakten og diskuterer de enkelte punkter.

1. Parterne og det lejere

I dette afsnit beskrives de grundlæggende oplysninger såsom type af lejlighed, størrelse, areal og øvrige ting. Det er vigtigt, at alle oplysninger er korrekte.

2. Lejeforholdets begyndelse og ophør

Her er det vigtigt at bemærke dit opsigelsesvarsel. Sædvanligvis er der er 3 måneders opsigelse. Det betyder, at du må vente varslet ud for at være frigjort fra din kontrakt.

Herudover er det vigtigt at være enige om, hvornår lejeperioden starter, hvilket også fremgår af dette punkt.

3. Betaling af leje m.v.

I dette punkt kan du se din husleje, og hvad eventuelle acontobeløb udgør. Det er også her det fastslås, om der skal betales hver måned eller kvartalsvis. Det forekommer oftest, at betalingen skal ske hver måned. 

4. Depositum og leje

Her kan du se, hvor meget du skal betale, før du flytter ind i lejligheden, også kaldet depositum. Depositummet er ofte 2-3 gange din husleje, så hvis din husleje eksempelvis er 5000 kr, kan du opleve, at du skal betale 15.000 kr. før din indflytning. I nogle lejemål opkræves også forudbetalt husleje, men denne kan du anvende efter opsigelsen af dit lejemål i opsigelsesperioden, så du ikke behøver at betale husleje i denne periode.  

Depositummet får du tilbage, når du flytter ud, medmindre der er vedligeholdelsesarbejde, der skal foretages. Beløbet for vedligeholdelsesarbejdet fradrages i depositummet, som du har betalt inden indflytningen. Digura har skrevet en artikel om, hvordan du sikrer at få mest muligt af dit depositum tilbage.

5. Varme, vand og el

Her skal du være opmærksom på, hvilken type varme, vand og el, der er i lejemålet. Særligt hvis der står “Nej” under punktet, om din udlejer leverer vand til lejemålet, skal du være opmærksom, da det her er relevant at høre udlejer, hvad der alternativt kan gøres. 

6. Fællesantenner m.v.

I denne rubrik skal du være opmærksom på, om der fællesantenner og lignende. Hvis ikke, skal du selve sørge for TV-kanaler.

7. Lejemålets stand ved ind- og flyflytning

Disse punkter i lejekontrakten er særligt betydningsfulde, da det er disse, der kan få størst økonomisk indflydelse ved fraflytningen. Du skal være opmærksom på, at du skal aflevere lejemålet i samme stand, som du overtog det, da udlejer ellers er berettiget til at afholde vedligeholdelsesudgifterne på din regning. Det fremgår af dette punkt, om lejemålets stand er konstateret ved et indflytningssyn. Du skal under alle omstændigheder gøre udlejer opmærksom på eventuelle fejl og mangler, som der måtte være i dit lejemål ved din overtagelse af det, så du ikke selv skal hæfte for udbedringen af mangler, som du ikke selv har forårsaget. 

8. Vedligeholdelse af lejemålet påhviler

Her står det, om det er dig eller udlejer, der står for den indvendige vedligeholdelse af lejemålet. Vær opmærksom på, at hvis der står, at lejer skal stå for den indvendige vedligeholdelse, så påhviler det dig løbende at vedligeholde lejemålets stand. 

9. Inventar

Her kan du se, hvilket inventar, som følger med lejemålet, når du overtager det. Dette er en måde at have et overordnet overblik over, hvad der også skal være i lejemålet, når du igen fraflytter det.

10. Beboerrepræsentation, husdyrforhold og husorden

Under dette punkt fremgår det, om der er etableret en beboerrepræsentation i ejendommen, hvorvidt det er tilladt at have husdyr i lejemålet, og om der er en husorden, som skal overholdes. 

11. Særlige vilkår

Dette punkt i lejekontrakten afviger fra kontrakt til kontrakt, også selvom standardkontrakten anvendes, og det er derfor vigtigt at læse dette med særlig stor omhu. Her fremgår det, hvis der sættes nogle andre krav end de, der fremgår af lejelovens almindelige bestemmelser, som eksempelvis et særligt opsigelsesvarsel.Generelt er den vigtigste pointe: læs lejekontrakten grundigt! På denne måde kan du undgå de fleste problemer.

Ikke nok med at der skal betales husleje og el, så skal der også betales for vand. I løbet af en dag, forbruger man typisk mere vand, end man lige går og regner med. Man forbruger nemlig ikke kun vand når man vasker hænder eller drikker vand fra hanen. Man bruger også vand til mange andre apparater/handlinger såsom:

• Opvask / opvaskemaskinen
• Vaskemaskinen
• Toilettet
• Tørretrumleren
• Personlig hygiejne (børste tænder, osv.)

Hvis vi kigger på et normalt vandforbrug, hvor vi nu citerer DongEnergy, så vil det typisk se således ud:

Personlig hygiejne	44 liter pr. døgn
Toiletskyl	33 liter pr. døgn
Tøjvask	19 liter pr. døgn
Opvask/rengøring	17 liter pr. døgn
Mad/drikke	9 liter pr. døgn
Øvrigt	8 liter pr. døgn

Er man skarp til hovedregning, kan man hurtigt regne ud, at der i gennemsnit bruges 130 liter vand i døgnet. Det er for en normal person.

130 liter kan lyde af utrolig meget, men heldigvis bliver meget af vandet også genbrugt. Der er nemlig bygget systemer, så vandet kommer til rensning, og det kan bruges igen.

Betaling for vand

Når der betales for vand, måles det i kubikmeter. Vores 130 liter fra før, bliver derfor omregnet til 46m3 om året.

Gennemsnitsprisen for en kubikmeter vand er 50 kroner (det kan svinge en helt del).

Regner vi sammen, så bliver det:

• 46*50 = 2300kroner / året
• 2300 / 12 = 191,67 kroner / måneden

Så alt efter hvor meget vand der bruges, og hvilken pris man får, kan man regne med alt fra 150-300 kroner om måneden i forbrug til vand. Er man flere personer samlet i lejligheden, så bliver vandet billigere per person, da flere af tingene går fælles.

Den faktiske betaling for vand

Vand afregnes en gang om året, hvor betalingen også foregår. Som lejer tænker man dog ikke over det på samme måde, da der hver måned betales vand aconto, hvilket er et estimeret beløb. Hvis man har betalt for meget i forhold til ens faktiske forbrug, får man penge tilbage vandregnskabet gøres op, og har man betalt for lidt, får man en regning for det, som man mangler at betale.